Propositioner Herrer Senior

GENERELT 
Deltagerne skal være fyldt 16 år på spilletidspunktet. 

Ingen klub kan deltage med mere end et hold i henholdsvis Albaniserien og Serie 1.
Ingen klub kan deltage med mere end to hold i Serie 2. 

Oprykningsberettigede fra Albaniserien, Serie 1, Serie 2 og Serie 3: 
Oprykningsberettiget er de klubber, der ikke har eller i den nærmest foregående turnering har haft nedrykkede hold i nærmest overliggende seniorrække. 

Nytilmelding af hold kan ske til Serie 4 og Serie 5. 

Oprykningskampe afvikles som anført under “Lodtrækning til ordinære oprykningskampe”. 

Fynsmestre (max. 17 spillere pr. hold) tildeles en nål med årstal og rækkebetegnelse. 

Lokal-dommer, som har bestået DBUs dommergrundkursus, eller har gennemgået kamplederkurset, må dømme alle kampe, hvor klubben selv skal sørge for dommer. 

Propositionerne for hver turnering afgøres af Seniorudvalget efter tilmeldingsfristens udløb og meddeles alle klubber inden turneringen starter.   

I Serie 5 kan kampe afvikles som 9M kampe.
Anmodende klub skal meddele modstander ønsket senest 2 timer før kampstart.  
Kampen afvikles herefter som 9M kamp med samme regler som ved en 11M kamp, Målene trækkes frem til kanten af straffesparksfeltet. 
Den anmodende klub må i dette tilfælde maksimalt stille med 10 mand. 

 

Albaniserien 
består af én pulje med 14-16 hold. 
Spiller en dobbeltturnering. 
Vinderen af Albaniserien kåres som fynsmester. 
DBU Fyn fastsætter spilledato og -tidspunkt. 
DBU Fyn tilsiger dommer og linjedommere. 
Ved turnerings afslutning rykker det bedst placerede oprykningsberettige hold op i Danmarksserien. 
Det næstbedst placerede oprykningsberettede hold spiller oprykningskampe mod klubber fra andre unioner om oprykning til Danmarksserien. 
De fire lavest placerede hold rykker ned i Serie 1.


Serie 1 
består af to puljer med hver 14-16 hold. 
Spiller en dobbeltturnering. 
DBU Fyn fastsætter spilledato og -tidspunkt. 
DBU Fyn tilsiger dommer og linjedommere. 
Ved turneringens afslutning rykker de to bedst placerede oprykningsberettigede hold i hver pulje op i Albaniserien. 
De fire lavest placerede hold i hver pulje rykker ned i Serie 2.  

Serie 2 
består af fire puljer med hver 14-16 hold. 
Spiller en dobbeltturnering. 
DBU Fyn fastsætter spilledato og spilletidspunkt. 
DBU Fyn tilsiger dommer. 
Ved turneringens afslutning rykker de 2 bedst placerede oprykningsberettigede hold i hver pulje op i Serie 1. 
De fire lavest placerede hold i hver pulje rykker ned i Serie 3.   

 

Serie 3 
Består i 1. turneringshalvdel af otte puljer med hver mindst 10- og højst 12 hold, der spiller en enkeltturnering. 
Består i 2. turneringshalvdel af en serie 3.1 og serie 3.2. 
DBU Fyn fastsætter spilledato og spilletidspunkt. 
DBU Fyn tilsiger dommer. 

Efter 1. turneringshalvdels enkeltturnering ombrydes puljerne til 2. turneringshalvdel således: 
Nr. 1-6 fra hver pulje indplaceres i serie 3.1 med samme hold som fra efterårets pulje. 
Nr. 7-12 fra hver pulje indplaceres i serie 3.2 med samme hold som fra efterårets pulje.

 

Serie 3.1 
Består af otte puljer med hver 6 hold, der spiller en dobbeltturnering.  
Ved turneringens afslutning rykker de to bedst placerede oprykningsberettigede hold i hver pulje op i serie 2. 
Øvrige hold fortsætter i serie 3.

Der overføres point fra turneringens første halvdel som følger:
Nr. 1 = 6 point
Nr. 2 = 5 point
Nr. 3 = 4 point
Nr. 4 = 3 point
Nr. 5 = 2 point
Nr. 6 = 1 point 

 

Serie 3.2 
Består af otte puljer med hver mindst 10- og højst 12 hold, der spiller en enkeltturnering 
De otte puljer består af nr. 7-12 fra 1. turneringshalvdel i serie 3 samt nr. 1-6 fra 1. turneringshalvdels serie 4. 
Nr. 1-6 fra hver pulje fortsætter i serie 3 og øvrige hold skal nytilmeldes i Serie 4 eller Serie 5

 

Serie 4 
Består i 1. turneringshalvdel af syv puljer med hver mindst 12 og højst 14 hold, der spiller en enkeltturnering. 
I 2. turneringshalvdel består puljerne af de til rækken tilmeldte hold
DBU Fyn fastsætter spilledato og spilletidspunkt. 
DBU Fyn tilsiger dommer. 

Efter 1. turneringshalvdels enkeltturnering ombrydes puljerne til 2. turneringshalvdel således: 
Nr. 1-6 fra hver pulje indplaceres i serie 3.2. 
Øvrige hold skal nytilmeldes.  

2. turneringshalvdel spilles der om puljemesterskab.

I foråret 2015 er der ingen op-/nedrykning fra Serie 4. Alle hold skal nytilmeldes.  

Serie 5 
Består i både 1. og 2. turneringshalvdel af de til serien tilmeldte hold inddelt geografisk i et passende antal puljer, der spiller en enkeltturnering. 
Fri tilmelding til både 1. og 2. turneringshalvdel. 
DBU Fyn fastsætter seneste spilledato. 
Den arrangerende klub tilsiger dommer. 
Lokal-dommere, som har bestået DBU dommergrundkursus, eller har gennemgået kamplederkurset, må dømme alle kampe, hvor klubben selv skal sørge for dommer. 
Grundet fri tilmelding til serie 4 og 5 er der ingen oprykning fra serie 5.

 

Ekstraordinær op- og nedrykning.Ved turneringens afslutning kan forekomme ekstraordinær op-/nedrykning.Hvis klubber rykker ned i Albaniserien, Serie 1 eller Serie 2 og de i forvejen har hold i pågældende række, rykker dette hold ekstraordinært ned og den ordinære nedrykning i den pågældende pulje suspenderes tilsvarende.  

Hvis en række, på grund af ekstraordinær op-/nedrykning eller af andre årsager, ikke kommer til at bestå af det i propositionerne angivne antal hold reguleres disse rækker ved ekstraordinær op-/nedrykning efter bestemmelser fastsat af DBU Fyns bestyrelse.  

 

Login




Husk mit brugernavn:

Sponsor

Klick for at besøge vores sponsore

Korup-IF | Præstevej 6 5210 Odense NV | v. Korup Hallen.

Siden er blevet besøgt 987477 gange siden 04/04/14